Møde og debat

Skal dit arrangement have ny energi? 

Vi kan facilitere dit event, dit møde, din workshop eller din debat. Vi hjælper med design-idéer til rummet, inddragende værktøjer og faciliterer spørgerunder, borgerworkshops, medarbejder-drøftelser og meget mere.

Vi har succes med at omforme traditionelle debatter (f.eks. med et panel og et publikum) til møder mellem mennesker, hvor alle deltagende bliver gjort aktive, så debatterne bliver mere nærværende og relevante for deltagerne.

Skal dit arrangement afvikles på en mere levende måde, der giver øget værdi for alle?

Fra traditionel paneldebat til kreativt og nærværende møde

Vores fokus er, at deltagerne skal debattere et emne på en kreativ og relevant måde, så alles viden, tanker og idéer sættes i spil. Vores metoder kan bruges alle steder, hvor mennesker skal mødes og vende idéer, holdninger og udfordringer. Vi har erfaring fra skoler, landbrug, kommuner, produktionsvirksomheder, bibliotek, plejecentre m.m.

Vi har særligt fokus på
– demokratiske møder
– kreativitet, mod og trivsel
– at der kommer flere input på bordet – mange hoveder skal give mange input
– at deltagerne bedre husker debatten via aktiv deltagelse. 

Unikke arrangementer

Hvert arrangement har sit indhold, sine ønsker og fokuspunkter. Vi har derfor ikke en model eller skabelon, vi kan sende til jer. Vi arbejder sammen med virksomheder og organisationer om projekterne og så hele mødet bliver en sammenhængende oplevelse – fra lancering til opsamling – og vi udvikler nye kreative og samskabende greb fra gang til gang.

Indholdet af debatten er ikke væsentlig for vores virke. Det kan handle om alt fra fremtidens landbrug, økonomi eller kulturliv.
Vi er specialister i – ved kreative greb – at få lavet en involverende proces, der fremmer budskab, idéer, ønsker og spørgsmål til debatterne.

Ledelse, kommunikation og kunst

Vi kommer med baggrund i kulturlivet og ledelsesfaget og har sammen specialiseret os i involverende workshops, hvor folk kommer i gang med at debattere et givent emne.

Vi har bl.a. stået for:

  • At skabe rum for involverende forældremøder på en folkeskole
  • Oplæg og debat med flere hundrede deltagere fra plejesektoren i Hvidovre
  • Debat om kulturpolitik i Rødovre med Rane Willerslev og borgmester Britt Jensen
  • En række involverende debatter om kulturlivet i Rødovre med borgere, erhvervsliv og kulturinstitutioner
  • Fagfestival for HK Privat, hvor vi stod for scenen ”Mødelokalet” med flere hundrede deltagere.
  • Facilitering af en lang række debatter om kreativitet og mental sundhed
Kreativitetsmentor Trine Dueholm

Trine Dueholm

td@trintrin.dk
Tlf.: +45 25 37 10 10

Kontakt TrinTrin

Ledelseskonsulent Trine Lerche Frøslev

Trine Lerche Frøslev

tlf@trintrin.dk
Tlf.: +45 81 35 30 36