Mental sundhed

“Det bedste var at blive husket på, at man selv kan gøre meget for at have det godt på arbejdspladsen”
Medarbejder, Plejehjemmet Lotus

“Det bedste ved i dag var at blive bedre til at lytte til hinanden og give respekt – og så humor og mere arbejdsglæde”
Medarbejder, Overgaard Gods

Al vores arbejde med ledelse og organisationsudvikling bygger på vores overbevisning om, at mentalt sunde mennesker er afgørende for en sund virksomhed.

At arbejde med kreativitet kan være en af nøglerne til at skabe øget trivsel, motivation og arbejdsglæde.

At arbejde med evnen til at perspektivere arbejde, rolle og adfærd er et af de andre meget væsentlige værktøjer.

Få 10.000 kr. til en workshop om mental sundhed på din arbejdsplads

Vi hjælper dig med at søge Velliv Foreningen om en workshop hos jer. Workshoppen skal placeres i uge 41, 2022, hvor Danmarks Mentale Sundhedsdag ligger.

Workshoppen indeholder kreative øvelser, viden om mental sundhed og værktøjer, hvor vi udfordrer os selv og vores hjerner. Det er sjovt og tankevækkende og alle kan være med. I vil opleve nye sider af jer selv og i gruppen og få input til samtalen om mental sundhed hos jer. Det giver nye tanker, oplevelser og bedre handlemuligheder. 

Vi har i 2020 og 2021 besøgt 10 virksomheder, der alle fik 10.000 kr. i støtte fra Velliv Foreningen. 

Hent pdf og læs mere om mulighederne eller skriv til os og hør mere:

En anderledes dag på jobbet

Får I talt om mental sundhed og det psykiske arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads?

Vi tilbyder workshops, hvor I får konkrete værktøjer til at komme i gang og får startet samtalen om jeres mentale sundhed.
Alle bliver aktiveret med kreative øvelser, så alle deltagere ved, hvordan de hver især kan arbejde videre og bidrage til et sundt mentalt arbejdsmiljø.

Workshoppen ryster personalet sammen og får sat tankerne i gang både hos den enkelte og i fællesskab og vi lover jer også et godt grin undervejs.

Vi giver jer ny viden om, hvordan hjerner og mennesker fungerer, og hvordan vi kan arbejde med vores hjerner i stedet for imod.
Det kan vi øve os på, så vi bidrager konstruktivt til den mentale sundhed på arbejdspladsen.

I får fokus på nogle af de grundlæggende ting, der skal til for at skabe et rummeligt og omsorgsfuldt arbejdsmiljø med trivsel og mental sundhed.

Undervejs er der små kreative øvelser, hvor alle kan være med. Det er sjovt og giver stof til eftertanke.

Ret til mental sundhed

Vi mener, at vi alle har ret til et arbejdsliv med trivsel, udvikling og mental sundhed.

Vores mission er at få eksperimenter, kreativitet og nytænkning til at blive en naturlig del af arbejdslivet, at give medarbejdere tro på sig selv og deres faglighed, og give ledere mod til at give slip og lade eksperimenter og kreativitet komme på dagsordenen.

Det udvikler vores hjerner, vores virksomheder, skaber engagement og glæde og giver en mentalt sund arbejdsplads.

Skab en sund kultur

En sund virksomhedskultur og mental sundhed på arbejdspladsen kræver konstant bevågenhed og prioritering.

Hvis I ønsker at sætte den mentale sundhed på dagsordenen, så hjælper vi med at udvikle og implementere værktøjer, der kan bruges i dagligdagen. Vi faciliterer også processer, der leder jer frem til jeres egen strategi på området.

For at forstå netop jeres situation, og kunne tilrettelægge det bedste forløb, bruger vi indledningsvis tid sammen med jer til forventningsafstemning og definering af udfordringer. Vi vil gerne være sikre på, at I når de ønskede mål.

Vi arbejder både på ledelsesniveau, i bestemte medarbejdergrupper og i hele organisationer alt efter ønske og behov.

Kreativitetsmentor Trine Dueholm

Trine Dueholm

td@trintrin.dk
Tlf.: +45 25 37 10 10

Kontakt TrinTrin

Ledelseskonsulent Trine Lerche Frøslev

Trine Lerche Frøslev

tlf@trintrin.dk
Tlf.: +45 81 35 30 36