Med enkle og gode kreative greb kan vi styrke vores mentale sundhed, hjælpe idéer på vej, arbejde med (og ikke mod) vores hjerne, løse opgaver i fællesskab og få ro til hjernen.

Kreativitet er at skabe. Skabe nye muligheder og se nye løsninger. Evnen til at arbejde kreativt definerer os som mennesker og er grundlæggende for vores mentale sundhed.

Der er de seneste år kommet et stort fokus på, hvad det betyder for den enkelte og for grupper at være i stand til at arbejde kreativt og det er i høj grad en efterspurgt kompetence både i praktiske erhverv og i mere videnstunge virksomheder.

Når vi finder gode løsninger i fællesskab, får vi det bedre, og når vi har det godt, er vi bedre i stand til at finde endnu flere kreative løsninger. Den gode spiral har vi alle brug for at være i, og med alle om bord skal vi hver især løfte lidt mindre.

Det kræver mod at prøve noget nyt og at snakke om noget, man ikke er vant til. Vi giver jer viden og redskaber til at komme i gang og leger med jeres hjerne på en ny måde. Små tiltag giver mærkbare forandringer.

Vi har erfaring med workshops på 2-3 timer og op til forløb, der varer 1-2 år, vi tilpasser det selvfølgelig jeres ønsker.

Workshoppen på 2-3 timer indeholder enkle øvelser og værktøjer, hvor vi udfordrer os selv og vores hjerner. Det er sjovt og tankevækkende og alle kan være med. I vil opleve nye sider af jer selv og i gruppen. Det giver nye tanker, oplevelser og bedre handlemuligheder. Det ryster personalet sammen, så resultatet er et rart og varmt arbejdsmiljø, med god omgangstone og omsorg, hvor I sammen kan skabe gode og holdbare resultater.

Kort sagt større glæde og overskud til at rumme det svære og hinanden, og til at finde nye gode løsninger i hverdagen. Workshoppen giver jer viden og indblik i, hvordan hjerner og mennesker fungerer og tænker og hvordan vi skaber et miljø, der er sundt for vores hjerner.

Det får I:

  • Viden om, hvordan hjerner og mennesker tænker, og hvordan vi reagerer, når vi bliver pressede på arbejdet.
  • Sjove og kreative øvelser, hvor alle kan være med og som åbner for sansning, leg, glæde, mod og nye perspektiver. Elementer, der er vigtige for vores egen og gruppens mentale sundhed
  • Enkle øvelser som mindsker stress og øger arbejdsglæden – og som kan bruges efter foredraget til at fastholde de nye, gode vaner.
  • Vi tager udgangspunkt i hver enkelt virksomheds situation og tilpasser workshoppen derefter. Derfor er der behov for, at vi mødes inden og snakker om udfordringer, ønsker og forventninger.

Ret til mental sundhed

Vi mener, at vi alle har ret til et arbejdsliv med trivsel, udvikling og mental sundhed.

Vores mission er at få eksperimenter, kreativitet og nytænkning til at blive en naturlig del af arbejdslivet, at give medarbejdere tro på sig selv og deres faglighed, og give ledere mod til at give slip og lade eksperimenter og kreativitet komme på dagsordenen.

Det udvikler vores hjerner, vores virksomheder, skaber engagement og glæde og giver en mentalt sund arbejdsplads.